OPENspace’ blog – kom med på opdagelse!

De temaer, OPENspace tager op i forbindelse med temadage og camps er ikke tilfældige – vi tager det op, som vi selv og andre har brug for og lyst til at udforske. I arrangørgruppe og bestyrelse tygger og skaber vi os selv ind i temaet og ud på nyt vand. Vi har besluttet, at vi ikke vil mødes uden selv at skabe noget relateret til temaet – i en eller anden form.

Vi vil her dele noget af vores rejse med dig som forberedelse til et kommende arrangement – uanset om du kommer til at deltage eller ej.

Det gør vi, fordi vi ønsker at være med til at sætte ord på noget af det, som vi oplever, at mange går rundt og tænker – men ikke er vant til at tale med andre om. Vi vil gerne give plads til genkendelse. Vi vil også gerne inspirere til, at du selv begiver dig ud på dybt vand – undersøger, leder efter ord, farver, toner – og måske deler dem med andre.

Du er meget velkommen til at give dit besyv med i form af en kommentar!