Æstetisk mødeledelse?

Kunst, tro og eksistens er ikke bare et interessant felt, det er et mindset, et par briller at se på verden gennem. Det er en måde at arbejde på. Ved at sætte fokus på sanser, forestillingsevne, leg og kunstnerisk udfoldelse, når vi planlægger, organiserer og tager beslutninger, får vi adgang til flere perspektiver og muligheder. Hoved, hjerte og intuition kommer på arbejde sammen, ikke som modsætninger, hvor der må lukkes af for den ene part, hvis den anden skal følges. Det samme gælder det at tage spiritualiteten med – det åbner os for den åndelige dimension i det hverdagslige. Vi bliver forbundet med det, der er den grundlæggende motivation for at arbejde med feltet.

I OPENspace indleder altid vores bestyrelsesmøder med selv at fordybe os i det skabende, i troen og i et spørgsmål, der tumler i en af os i forhold til det vi står i. På sidste møde skete det via skype. Det var en lidt speciel oplevelse at sidde foran to computerskærme og være i en kreativ proces sammen. Vi valgte at sætte fokus på inkarnation i anledning af den forestående jul: En søgen efter tegn på inkarnation, det vil sige, det at Gud kommer til verden, kommer til os, og tager liv gennem det, der sker i denne verden – på mange forskellige måder.

Vi gav os selv fem minutter til at finde spor af inkarnation, enten i noget der var sket i løbet af dagen, eller ved at skabe noget. Rie kiggede rundt på sit julepynt og reflekterede over, hvordan det at vi samles, pynter op, inviterer andre hjem, besøger andre, rykker tættere sammen i julen, er tegn på inkarnation – det at Gud kommer til os gennem hinanden. Karsten tegnede en række kroppe, der bevægede sig hen mod noget i en ’on-going’ proces med Jesus som den røde tråd. Jeg tegnede det krybberum, der er i ’Mit hjerte altid vanker’, som jeg har brug for at søge ind til og hente fokus og liv i, samtidig med at der sker meget rundt omkring det centrum.

På den måde fik vi endnu engang en oplevelse af sammen at gå til dagsordenen og planerne for det kommende år, ikke bare i hovederne, men som hele mennesker med sanserne åbne, forestillingsevnen varmet op og et hjerte for den samme sag, ikke bare som en principiel virkelighed, men som en smuk erfaring i øjeblikket. Min erfaring er, at det gør en forskel. Det giver en større oplevelse af fælles flow. Det giver mere fokus og klarsyn til at tage bedre beslutninger, end hvis vi var gået direkte til dagsordenen. Og det giver mig en oplevelse af, at OPENspace er det mulighedsrum, vi skaber rammer for og selv bevæger os i, snarere end en ’ting’, vi producerer.